Det blev en hektisk start på turen. Vores hus var lejet ud fra den dag, vi tog afsted. Så ud over at skulle pakke Camper’en, skulle huset også tømmes og gøres klart inden vi kunne tage afsted mod Jylland og en masse familie, som skulle siges farvel til.
Til turen er der også gjort en række indkøb, som vi forventer at kunne få gavn af på den ene eller anden måde. Det er alt lige fra microfiber håndklæder, der skulle tørre hurtigt til en drone, som vi håber kan tage nogle flotte billeder og film. Men al begyndelse er svær. Så de første drone billeder er måske ikke helt så gode, som de kunne være.
Vi er nået til vadehavet i Nord-Tyskland, som på tysk hedder Wattenmehr. Camper’en har nu fået et navn. Måske er det kun midlertidigt men indtil videre hænger det ved – Van “Morrison”. Vi er også løbet i de første forhindringer, da vores forlængerledning til at trække ekstern strøm til Van Morrison har en løs forbindelse. Hvis kablet hænger på en bestemt måde virker alt. Men ellers er der ingen forbindelse. Vi er nok nød til at skulle have fat på noget værktøj eller en elektriker for at få rettet op på dette.
Vi har holdt en lille pause i Tönning efter at have haft én overnatning hvert af de første fire stops. Vi har fået en plads med havudsigt, som virker meget afslappende. Der har været et fantastisk solskinsvejr – men koldt.
Der er enighed om at Tönning ikke har Europas bedste strand. Faktisk har ingen af os særligt meget lyst til at gå ud i den mudret bund – også selv om vandet havde været 15 grader varmere.
