Efter en god dag i Bilbao kørte vi mod Altamira grotten. Det er en grotte som ligger ca. halvanden times kørsel fra Bilbao. Endnu en gang fik vi fornøjelsen af at køre igennem, det smukke og frodige nordspanske landskab.
Når vi som nu rejser gennem Europa på en relativ langsom rejse så lægger man virkelig mærke til hvordan landskabet og bygninger ændre sigt under vejs. Holland var fladt og inddæmmet, mange huse havde stråtag og man kunne ikke undgås at få respekt for de hollandske ingeniører, særligt når vi kørte under en af deres moderne akvadukter som består af vandbroer eller nærmere sænkede veje som medførte at vi i bil kørte under smalle broer hvor små både kunne sejle over.I
Holland og Belgien bliver der tydeligvis gjort meget ud af både huse og haver. I Belgien havde mange af haverne formklippede hække og buske. Det var lidt en kontrast til det nordlige Frankrig hvor detailleddet så ud til at der blev gjort meget id af hverken huse eller haver. Mens vi i det sydlige Frankrig kom forbi mange smukke og velholdte haver og huse.
I det nordlige Spanien i området omkring Pyrenæerne lignede husene i høj grad den type lave bygninger i to etager som vi har set en del af i Østrig, det vil bl.a. sige lave hvide huse med relativ lav hældning på taget og udskårne træ altaner fyldt med blomster.
Men nå, jeg må hellere vende tilbage til vores besøg i Altamira. Altamira er en af mange grotter her i Nordspanien hvor man har fundet hulemalerier fra fortidsmennesker. Altamira er noget ganske særligt, da der her er malerier som går hhv. 36.000, 18.000 og 14.000 år tilbage. Malerierne er velbevarede da et stenskred for ca. 10.000 år siden forseglede indgangen til hulen. Den blev først genopdaget i 1879. På grund af maleriernes skrøbelighed, så er det ikke længere muligt at komme ind i selve hulen i stedet har man konstrueret den såkaldte “Neocave” som er en rekonstruktion af hulen sådan som den så ud på det tidspunkt, hvor den var i brug.
Ved indgangen til hulen så vi en videoinstallation som viste hvordan den forreste del af hulen blev brugt til samlingssted, ildsted og arbejdspladser, alt dette har arkæologerne kunnet udgrave og rekonstruere da hulen som tidligere nævnt blev forseglet af et stenskred.
Hulemalerierne findes bagerst i hulen. Malerierne er lavet på loftet af hulen på et sted med meget lavt til loftet. Man mener at kunstnerne har måttet ligge på ryggen for at lave deres kunstværker.
De ældste malerier som er va. 36.000 år gammel er bare symboler. Der er et billede af en hånd, som man mener er ca. 18.000 år gammel. Billederne af Bisoner, hjorte og heste er ca. 14.000 år gamle. Når man er der, så glemmer man helt, at der er tale om en rekonstruktion, det er virkelig godt lavet.
Hulemalerierne er lavet ved først at indridse motivet i klippen, derefter er der blev tilføjet farver og skygger i form af okker og kul.
Efter besøget i den rekonstruerede hule kom vi ind på det tilknyttede museum, som havde udstillinger om de arkæologiske udgravninger, trinvise illustrationer af hvordan malerierne blev lavet. Opstillinger som viste hvordan familier og grupper levede sammen i hulerne for flere tusind år siden. Der var videoer om hvordan man i fortiden har lavet værktøj, våben, nåle og fiskerkroge af ben, horn og sten. Efter at have set videoerne var det muligt at se og røre ved lignende genstande. Vi blev alle fascineret af det.
Anton blev særlig grebet af en række videoer, som viste hvordan man ved at studere forskellige nuværende stammesamfund har fundet ud af hvad de forskellige arkæologiske fund skulle bruges til. Der findes i dag stadig primitive stammer som stadig benytter lignende typer våben og værktøj.
Johanne var fascineret af det hele, hun var bl.a. helt opslugt af videoerne over hvordan man har lavet redskaber af ben og horn. Endeligt var det muligt at prøve at efterligne hulemalerierne og ridsningerne. Med en stål pen kunne man prøve selv at lave ridser i et stykke klippe. Det krævede en del kræfter. Men efter noget tid lykkedes det for Johanne at lave en en ridse.
Her er Johannes video om Altamira: