Efter at have afsluttet det sidste familiebesøg i Danmark startede turen sådan for alvor. Vi kørte mod syd og første rigtige stop var grænsebutikkerne lige syd for den danske grænse. Ungerne fik hver 10 euro at shoppe for, så vanen blev fyldt godt op med slik og chokolade.
Den første tyske overnatning fortog vi i Niebüll, som er Emil Noldes fødeby. Der var ikke meget badestrand og se på i Niebüll. Det nærmeste vi kom det var et Camper pladsen lå lige op af den lokale svømmehal. Der må forventeligt være lidt tekniske udfordringer på sådan en tur. Men at vi skulle have den første lige efter at have krydset den dansk-tyske grænse var måske lidt tidligere, end vi havde regnet med. Det viser sig at vores strømkabel, der kan forbinde Camperen med strømnettet har en løs forbindelse. Men hænger kablet på en bestemt måde bag på Camperen virker alt som det skal.
De næste to overnatninger havde vi i Tönning. Her støte vi også på den første strand på turen. Men eftersom Tönning ligger i vadehavs området og i indsejlingen til Eideren, blev vi hurtigt enige om, at det nok ikke ville være den strand, som vi ender med at kåre til Europas bedste.
I Tönning havn blev det tydeligt hvor stor betydning tidevandet har haft for livet, da det var en fiskerby. Ved lav vande kunne bådene ikke komme nogen steder…
Sidste stop i Tyskland var i Schweiburg – en lille by tæt på diget, hvor der var anlagt en parkeringplads til Campere ved siden af legepladsen og fodboldbanen. Det kolde vejr havde givet lidt snue og sløvsind, så vi besluttede os for at NU skulle vi længere syd på…